FAQ - Drift- og vedligeholdelse af køretøj
Ændrer konverteringen noget ved den daglige drift?
Motorydelse og brændstofforbrug med hhv. planteolie og diesel er tilnærmelsesvist det samme – i modsætning til Biodiesel som har et lavere energiindhold, og dermed medfører et øget brændstofforbrug. Det kan være nødvendigt at iblande diesel i planteolien i frostvejr, og for To-tank systemer er der nødvendigt at skylle indsprøjtningssystemet med diesel inden motoren stoppes for længere tid og afkøles.
Ændres den regelmæssige vedligeholdelse af køretøjet efter konverteringen?
Olieskiftintervallet kan være mindre, især for motorer med direkte indsprøjtning. Specifik information om dette leveres sammen med konverteringen eller sammen med konverteringskittet.
Hvem kan udføre service på min bil efter konverteringen?
Med ELSBETT´s konverteringsteknologi forsøger vi at begrænse ændringerne på køretøjet, og med hensyn til service, at ligge så tæt på det originale som muligt. Din sædvanlige mekaniker kan udføre service som han plejer. ELSBETT´s service hæftet vil informere om de få vigtige ting som du skal vide om din bil, og som du kan fortælle til din mekaniker.
Hvordan kan jeg undgå driftsproblemer om vinteren?
ELSBETT´s har med designet af konverteringskittet løst alle hidtil kendte problemer. Ved anvendelse af rapsolie i Et-tank systemer skal man typisk blande 10-30% diesel i rapsolien fra omkring 0°C, og for To-tank systemer en tilsvarende andel fra omkring -10°C. Ved temperaturer under -17°C bør men køre på 100% diesel.
De konkrete tilrådelige forholdsregler for vinterdrift af netop dit køretøj vil fremgå af betjeningsmanualen der følger med konverteringen eller konverteringskittet.
Kan et konverteret køretøj stadig køre på diesel?
Ja, efter konverteringen kan man tanke diesel i et hvilket som helst blandingsforhold op til 100%. Motorydelsen og brændstofforbruget vil tilnærmelsesvist være det samme for begge brændstoffer.
Kan det være skadeligt efter konverteringen at køre på ren diesel over længere tid?
Nej, men hvis man ønsker at køre på ren diesel over længere tid, anbefaler vi at delaktivere varmeveksleren, således at dieselolien ikke opvarmes unødigt meget.

